Hvad skal man kigge efter, når man køber brugt børnetøj?
Billeder, beskrivelse og et par gode spørgsmål afgør, om et brugtkøb bliver godt. Se hvad du skal se efter.
Brugt børnetøj er sjældent ens. Det gode køb handler om at læse standen rigtigt, inden du siger ja.
Start med billederne
- Er der billeder af både for- og bagside?
- Kan du se knæ, albuer, manchetter og halskant tydeligt?
- Er billederne taget i dagslys, så farven er til at bedømme?
- Er der nærbilleder af pletter eller slid, som sælgeren nævner?
Læs beskrivelsen som en tjekliste
| Det du læser | Det du bør spørge om |
|---|---|
| "Brugt få gange" | Hvor mange sæsoner har det været i brug? |
| "God stand" | Er der pletter, huller eller nuller nogen steder? |
| "Lille i størrelsen" | Kan du få mål fra ærme og indvendig benlængde? |
| "Fejler intet" | Virker lynlåse, tryklåse og velcro? |
Sådan vurderer du standen
Tjek før du køber
Materiale
- Nuller under armene eller ved lynlåsen
- Tynde steder ved knæ og bagdel
- Misfarvning fra vask eller sol
Funktion
- Lynlåse der løber hele vejen
- Tryklåse der stadig holder
- Elastikker der ikke er slappe
Størrelser passer ikke altid ens
Samme størrelse kan sidde forskelligt fra mærke til mærke. Har du et sæt derhjemme, der passer godt, kan du bede sælgeren om mål og sammenligne.
Skal du finde den rigtige størrelse først? Se størrelsesguiden til børnetøj
Handel med tryghed
På Juniorly går betalingen gennem platformen, og sælgeren får først pengene, når handlen er gennemført. Skriv til sælgeren i beskederne, hvis der er noget, du vil have afklaret først.
Se hvad der er til salg lige nu:
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er vigtigst at tjekke ved brugt børnetøj?
Standen på de steder, der slides først: knæ, albuer, halskant, lynlåse og elastikker. Bed om nærbilleder, hvis de mangler.
Kan jeg spørge sælgeren om mål?
Ja. De fleste sælgere måler gerne ærme- og benlængde, og det er den sikreste måde at sammenligne på tværs af mærker.
